Inde i flycockpittet: Information og indsigt

Flycockpittet er det centrale område til styring af et fly. Mens cockpittet tidligere var tilgængeligt for passagerer og især børn, har det været strengt lukket af siden begyndelsen af årtusindskiftet. I mellemtiden er det kun piloterne og i undtagelsestilfælde, f.eks. ved visse standby-flyvninger, flyselskabets ansatte, der har lov til at flyve i cockpittet. Derfor er de nøjagtige procedurer i cockpittet under en flyvning ikke længere lette at forstå for lægfolk. Den teknologiske udvikling har også medført stadig flere ændringer. Men hvilke instrumenter findes der i flyets cockpit? Hvilke sikkerhedsforanstaltninger træffes der? Og hvilke processer er automatiseret i flycockpittet?

Indhold

1. Hvad er der inde i cockpittet i et fly?

2. Sikkerhed i cockpittet i et fly

3. Automatisering i cockpittet i flyvemaskiner

Hvad findes i cockpittet?

Især i ældre billeder er et flycockpit nærmest overfyldt med kontakter, displays og måleinstrumenter. Afhængigt af flytypen kan der være næsten tusind betjeningselementer. I moderne passagerfly er antallet dog kun omkring tre hundrede, og alle instrumenter findes én gang for piloten og én gang for andenpiloten og er derfor altid dubleret. Det er derfor næppe muligt at give en forklaring på hvert enkelt instrument i flycockpittet, og det skyldes også forskellene mellem de mange flytyper. De forskellige elementer kan dog inddeles i visse grupper:

1. Måler og displays i flyets cockpit

I lighed med en bil har cockpittet i et fly f.eks. en omdrejningstæller og brændstofniveauindikatorer. Derudover er højdemåleren og den kunstige horisont særligt centrale elementer. Sidstnævnte hjælper besætningen med at holde flyet i niveau selv under vanskelige sigtbarhedsforhold. Desuden er vejr- og nedbørsindikatorer af stor betydning for besætningen i flyets cockpit for at kunne forebygge turbulens på et fly. Der findes også forskellige hastighedsindikatorer som f.eks. variometeret, der måler flyets stignings- og nedstigningshastighed.

Jo mere moderne flyet er, jo mere sandsynligt er det, at mange af disse data ikke længere vil blive vist på de enkelte cockpitinstrumenter i flyet, men på skærme afhængigt af situationen. Disse såkaldte elektroniske flyveinstrumenter (EFIS) giver større klarhed. Digitalisering i cockpittet, så at sige.

2. Kontrolelementer i flyets cockpit

Instrumenterne til styring af flyet er naturligvis også placeret i flyets cockpit. Hertil hører bl.a. trykhåndtag, styring, bremser, styringsmuligheder til kontrol på jorden og håndtag til at køre landingsstellet ud. Der er også ror til at dreje flyet rundt om dets langsgående, laterale og vertikale akser.

Mens styringen tidligere hovedsagelig var mekanisk med kabler og hydrauliske systemer, har de fleste fly nu i et stykke tid været udstyret med elektronik. Ved hjælp af sådanne fly-by-wire-systemer overføres kontrolinput til flyet via et signal.

3. Radio og navigation i flyets cockpit

Desuden er der instrumenter i flyets cockpit til kommunikation med flyvekontrol og andre fly. Nogle af systemerne kommunikerer uafhængigt af hinanden for at sikre, at alle relevante data er konstant tilgængelige. Navigationshjælpemidler som f.eks. radarskærme kan også ses af besætningen herfra.

4. Belysning i flyets cockpit

Belysning spiller også en vigtig rolle. Flyets cockpit skal være belyst indefra på en sådan måde, at alle displays altid og under alle lysforhold er let læselige. Også her kan EFIS'en hjælpe.

Sikkerhed i cockpittet i flyvemaskiner

I de seneste år og årtier er sikkerheden i cockpittet steget støt og roligt. I mellemtiden er der flere forholdsregler på en gang:

• Pansrede døre: Takket være skudsikker pansring forhindrer døren i et flycockpit uautoriseret adgang.

• Sikkerhedskode: For at komme ind i cockpittet skal der indtastes en sikkerhedskode, hvormed en person legitimerer sig, før han kan åbne døren.

• Kameraovervågning: Området foran cockpittet overvåges af et kamera og kan således ses fra cockpittet.

• Åbning indefra: Selv om sikkerhedskoden er indtastet korrekt, skal der gives tilladelse til at åbne døren inde fra flyets cockpit. Først efter 30 sekunder uden reaktion åbnes døren automatisk efter 30 sekunder. På denne måde er det muligt at reagere på piloternes bevidstløshed i en nødsituation.

• Fire-øjne-princippet: Fire-øjne-princippet anvendes på ingen måde overalt. Der gøres dog stadig større bestræbelser på at sikre, at der på intet tidspunkt er én person alene i flyets cockpit.

Automatisering i cockpittet i fly

I modsætning til indførelsen af et firøjesprincip er der imidlertid også overvejelser om at reducere antallet af personer i flycockpittet. Dette har primært at gøre med den stigende automatisering af ruteflyvninger. Men hvad er den nuværende status, og vil der snart være fuldt automatiserede flycockpits?

Autopiloten i flyets cockpit

Normalt udføres en stor del af styringen allerede i dag af en autopilot. De menneskelige piloter styrer primært start og landing og foretager eventuelle nødvendige korrektioner, f.eks. i dårligt vejr. Også her betyder den konstante videreudvikling og forbedring af computersystemerne, at der næsten ikke er behov for at gribe ind i cockpittet under flyvningen. Den optimale højde og hastighed beregnes på grundlag af data som vægt, brændstofmængde, start og destination, som indtastes i systemet før flyvningen.

Reduktion af cockpitbesætningen i flyet

De første virkninger af denne automatisering har været mærkbare i nogen tid. Tidligere var der altid en flymekaniker i cockpittet ved siden af de to piloter, men nu er der kun tre personer om bord til at styre flyet på langdistanceflyvninger, så der er mulighed for skiftende hvilefaser. I særligt små fly med op til 11 passagerer er det endda kun nødvendigt med én pilot.

Vil der i fremtiden være fuldautomatiske cockpits i flyvemaskiner?

Fremskridtene inden for droneteknologien har også ført til overvejelser om, hvorvidt fly overhovedet stadig har brug for piloter i cockpittet. Teknologisk set er det allerede nu muligt at foretage ubemandede flyvninger, der styres fra jorden. Pilotforeninger advarer dog mod et sådant skridt. For eksempel ville mange problemer, som hurtigt kan opdages og afhjælpes i flyets cockpit, føre til større vanskeligheder, hvis de blev styret fra jorden. Desuden er det meget tvivlsomt, om passagererne er villige til at gå om bord i et fuldstændig maskinstyret fly. Derfor findes der endnu ingen konkrete planer for gennemførelsen.

Så indtil videre vil flyets cockpit forblive en pilotkapsel med mange lamper, håndtag og skærme. Hvis du nogensinde får den sjældne mulighed for at besøge et cockpit, så tag den - der venter dig mange spændende indsigter. Uanset om du rejser i cockpittet eller i passagerområdet, ønsker vi dig en afslappende flyvetur!